Going native

Iført gomez --> føler mig max fremme i skoene!

 

Jeg ved ikke, hvor harmonisk dette strålende ugandiske skrud og jeg kommer overens, men man gør vel, hvad man kan for at passe ind. Det er dog stadig tvivlsomt, hvorvidt det lykkes at blende fuldstændigt ind

Jeg føler mig efterhånden godt hjemme her i Hoima. Jeg er flyttet ind hos en familie og har fået 13 nye familiemedlemmer og et helt nabolag af nye venner.

Mine løbeture i området kan efter antallet af highfives, motiverende tilråb og jublende tilskuere (og ledsagere!) at dømme bedst sammenlignes med de sidste 100 meter af en maraton. Det er forrygende!   

Man er nødt til at anvende den valuta, der er gangbar, og jeg synes generelt, at det går godt. Men der er også ting, jeg har svært ved at vænne mig til. På min families prioriteringsliste over tv-programmer trumfer African Big Brother og engelsk fodbold alt andet. Herunder nyheder om Bin Ladens død og landets Walk2Work-demonstrationer. Til gengæld er jeg på toppen af det nyeste sladder om Ugandas to BB-deltagere og de seneste premier league resultater.

En anden ting, der udfordrer mig, er den generelle afslappethed ift. tid. Jeg tror klichéen lever, fordi den tager har afsæt i en form for virkelighed. Når man har ventet halvanden time på en person og enhver kritisk antydning kan affejes med et ”don’t worry, it’s God’s plan”, er min strategi at bruge yderligere ti sekunder på at tælle til ti og trække vejret dybt ned i maven. Derved undgår jeg for det meste spydigt at foreslå, at vi læner os tilbage og afventer, hvad Gud ellers har planlagt for os i dag.

Walk2Work

Jeg var på bar med min nye bror i weekenden. I stedet for at danse eller spille pool stod samtlige gæster klinet til tv-skærmen for at følge transmissionen fra gaderne i Kampala, der efter tre ugers protester stadig præges af kampe mellem demonstranter og politiet. Dagen sluttede med flere døde og flere hundrede sårede og anholdte (det præcise antal afhænger af, hvilket medie man stoler på).

Demonstrationerne fortsætter i Kampala efter at oppositionslederen KB (kizza Besigye) er hjemvendt fra hospitalsbehandling i Kenya. Billederne af, hvordan han brutalt overfaldes med tåregas til han mistede syn, stemme og førlighed og kastes ydmygende op på ladet af en politivogn har ikke mindsket sympatien, tværtimod. Politiets hårdhændede reaktion mod demonstranterne vækker foragelse blandt mange. Museveni lader dog ikke til at være præget af en høj grad af dårlig samvittighed over sin regerings handlinger. I et interview udtaler han: ”That gentleman Besigye, who was being arrested, was being taken to court. Do you know what Amin used to do? Murder them and throw them in River Nile for the crocodiles. I have not heard of Besigyes body floating for the crocodiles to eat”.

De stigende olie- og fødevarepriser og landets inflation påvirker alle og selvsagt især de fattigste, og demonstrationerne skal ses i lyset af regeringens seneste økonomiske prioriteringer. Under den nyligt overståede valgkamp gav Musevenis parti NRM pengegaver ud til potentielle vælgere til et samlet milionbeløb. Derudover har han netop investeret i 6 jetfly, der samlet beløber sig til et uoverskueligt milliardbeløb.

Prisen på bønner

I 2001 kostede et kilo bønner 500 Shilling, og i dag ligger prisen på 2.600. Det er en stigning på 240%. Denne acceleration kan ikke alene forklares med stigende transportpriser og tørkeperioder. Priserne er i høj grad steget i takt med landets stigende deltagelse i regional og global fødevareeksport og den deraf følgende generelle mangel på fødevarer indenfor Ugandas grænser. Der er ikke noget der tyder på, at regeringen ændrer sit åbne marked, og derfor er det sandsynligt, at priserne fortsat vil stige.